Lagtykkelsesmåling

Lagtykkelse kan måles på våd film, tør film og pulverlak.  

Vådfilmstykkelse:
Første trin ved lagtykkelsesmåling er måling af den våde film. Dette kan gøres enten med en vådfilmskam, eller med et vådfilmshjul.

Se vores instrumenter til måling af vådfilmstykkelse her: Lagtykkelsesmåling, våd  


Tørfilmstykkelse:
Tørfilmslaget bør hverken være for tyndt eller tykt. Ved for tynde dæklag kan man risikere at farven ikke dækker, eller at den ikke er tilstrækkeligt korrosionsbestandig. Ved for tykt lag kan lakken skalle af, give dårlig hærdning og overfladefejl, eller man risikerer at emnerne ikke længere passer sammen når de senere skal samles. Yderligere kan der spares mange penge ved ikke at lægge for meget lak på. Hver 10 µm der er pålagt for meget, svarer til én liter pr. 100 m² overflade. Når lagtykkelsen skal måles, skelnes der mellem om emnet er ferromagnetisk (fx jern og stål) eller konduktivt, non-ferromagnetisk (fx aluminium) da målemetoderne er forskellige for de to typer. Til ferromagnetiske undergrunde kan der anvendes såvel magnetiske som elektromagnetiske instrumenter.

Se vores instrumenter til måling af tørfilmstykkelse her:
Lagtykkelsesmåling, tør
Lagtykkelsesmåling, tør destruktiv


Pulverlagtykkelse:
En pulverbelægning har mange fordele sammentlignet med et vådfilmsystem. Der er fx intet, eller kun meget lidt, spild (overskydende pulver kan genbruges) og ingen opløsningsmidler (strammere miljøkontrol indskærper mindre eller ingen brug af opløsningsmidler).  

Hvorvidt slutproduktet får den korrekte vedhæftning og det rigtige udseende, særligt mht. glans og farve, afhænger af pulvertykkelsen inden hærdningsprocessen samt af ovnens temperaturprofil. Det er imidlertid vanskeligt at måle pulvertykkelsen da en berøring vil ændre den ved at presse den sammen.

Se vores instrumenter til pulverlagtykkelsesmåling her: Lagtykkelsesmåling, pulver
Strenometer ApS
Kongevejen 213
DK-2830 Virum
Denmark
Tlf: +45 45 95 07 00
Fax: +45 45 95 07 07
salg@strenometer.dk

Besøg vore andre sites: